Coverversioner: Broderede T-shirts 1. Jeg spørger mænd og drenge efter en tegning de har lavet og en T-shirt. 2. Jeg broderer tegningen på T-shirten. 3. De vælger hvor og hvordan de vil fotograferes med T-shirten på. 4. De får T-shirten og jeg får et billede. En undersøgelse om hvordan mænd ønsker at blive set på. Jeg har spurgt mænd og drenge om tegninger, som de har lavet, og disse har jeg siden broderet på T-shirts, som de selv har valgt ud og givet til mig. Jeg kalder projektet for cover-versioner, siden det at brodere en tegning bliver en form for fortolkning, da en del forenklinger kræves, når man bruger nål og tråd i stedet for blyant. At jeg kun spørger mænd afhænger af, at jeg er interesseret i at se, hvordan mandlighed lader sig formulere idag. Den broderede tegning på T-shirten signalerer noget om personen indeni, og når jeg siden spørger dem om, hvorhenne og hvordan de vil fotograferes med T-shirten på, så tilføjes yderligere et lag til selviscenesættelsen. Siden de må beholde T-shirten, vælger de et motiv og en T-shirt som de virkelig vil bruge selv. Når de siden vælger, hvordan billedet skal tages, bliver dette også en måde, med hvilken man kan referere til tegningen, iscenesættelsen underbygger tegningen. Sammen danner tegningerne, modellerne og iscenesættelsen en broget helhed, som giver et billede af, hvordan mandlighed kan se ud idag. Det drejer sig om hvordan mænd, når de selv har lov at vælge, vil blive set. Undersøgelsen af kvinden som objekt har foregået i lang tid, og for at kunne komme videre er en parallelundersøgelse nødvendig. Kvindelighed er ikke, hvad den har været, og det samme kan siges om mandlighed, og jeg vil vide hvor mandligheden befinder sig idag for at kunne se, hvor jeg selv står henne som kvinde. At brodere er en typisk beskæftigelse for kvinder, og når jeg sidder ned og broderer som tidligere generationers kvinder, er det en måde at give deres nedlagte energi og arbejde en status. Men at jeg idag kan tillade mig at brodere, viser også at kvindens selvstændighed er blevet en sådan selvfølge, at hun ikke er bange for at udføre noget traditionelt kvindeligt, selvstændigheden forsvinder ikke for den sags skyld. Broderiet bliver en slags kvindeligt filter for tegninger udført af mænd eller drenge, en måde at se på mænd udfra et synligt kvindeligt perspektiv.  Maria Finn 8/7/97

COVER VERSIONS: EMBROIDERED T-SHIRTS 1. I ASK MEN AND BOYS FOR A DRAWING THAT THEY HAVE MADE AND FOR A T-SHIRT. 2. I EMBROIDER THE DRAWING ON THE T-SHIRT. 3. THEY CHOOSE HOW THEY WANT TO BE PHOTOGRAPHED IN THE T-SHIRT. 4. THEY GET THE T-SHIRT, AND I GET A PICTURE. AN INVESTIGATION INTO HOW MEN WANT TO BE VIEWED I have asked men and boys for drawings they have made, and I have then embroidered them on T-shirts that they have chosen themselves and given me. I call the project "cover-versions" because embroidering a drawing demands a kind of interpretation, since some simplification is necessary when you use needle and thread instead of a pencil. I only ask men because I am interested in seeing how masculinity is expressed today. The embroidered drawing on the T-shirt signals something about the person inside it, and when I then ask them where and how they want to be photographed with the T-shirt on, yet another layer of self-staging is added. Since they get to keep the T-shirt, they choose a theme and a T-shirt that they will really want to wear. When they then choose how the picture should be taken, it is also a way in which you can refer to the drawing; the staging supports the drawing. Together the drawings, models and staging form a multicolored whole that provides an image of what masculinity can look like today. It is about how men want to be seen when they can choose themselves. Investigations of women as objects have long been carried out, and a parallel investigation is necessary in order to go further. Femininity is not what it has been, and the same can be said for masculinity, and I want to know where masculinity is at today in order to see where I stand as a woman. Embroidering is an activity typically carried out by women, and when I sit down to embroider like earlier generations of women, it is a way to give their energy and work a status. But the fact that I can allow myself to embroider today also shows that a woman's independence has become such an established fact that she is not afraid to do something traditionally feminine; her independence does not disappear because of that. The embroidery becomes a kind of feminine filter for drawings made by men or boys, a way to view men from a feminine perspective.  Maria Finn 8/7/97

 

Biografi / Biography:

Maria Finn Født / born 1963, Sweden.
Halgreensgade 11, 3th, 2300 Københanv S, Denmark . Ph: +45-31579569

 Uddannelse / Education:
1991-1997 Det Kongelige Danske Kunstakademi, Købnehavn.

Gruppeudstillinger / Group exhibitions:
1994 Projekt: Langebrogade 23, Prinsessegade 55-57, med / with Tina Maria Nielsen, Rikke Ravn Sørensen and Cecilia Wendt, København.
1995 Åben udstilling, Nørre Farimagsgade 55, København, Love all, serve all, performance med / with Cecilia Wendt, Saga Basement, København, Overgaden, med / with Klaus Thejll Jakobsen, København.
1996 Beige, arr. Purple Prose, Compartments, Saga Basement, København,
1997 Alikeness, Center for Contemporary Photography, Melbourne, (Australia), Purple Fashion Nr 3, Colette, Paris, Seven kinds of cakes, med / with Lisa Strömbeck, Tomelilla konsthall, (S), Exit 97, Kunstforeningen Gl. Strand, København, Projekt IV, Gallery Axel Mörner, Stockholm.

Mapping and Instructions, Bricks & Kicks, Wien

Separatudstillinger / Solo Exhibitions:
1995 Party, Nørre Farimagsgade 55, København, Paranoia, vinduesudstilling / window show, Nørre Farimagsgade 55, Købnehavn.
1996 You may, Nørre Farimagsgade 55, Købnehavn.

 

Projekter / Projects:

"Plum Velvet", mode/kunstmagasin / fashion/artmagazine.

Bibliografi / Bibliography:

"Øjeblikket" 27/96 and "Purple Prose" 11/96.