Lise Harlev : "License To It All" (Rum 46, Århus, nov. 1996) Allerførst var det fascinationen af det primitive trick, som viste sig så effektfuldt. Jeg klæbede mig selv ind i førerhuset på en udklippet lastbil, monterede så dette foran videokameraet, som var sat fast på et skateboard og trak det efter mig rundt i byen og i passende landskaber. På videoen kører jeg fejlfrit lastbil, senere traktor, racerbil, motorcykel, osv. Uden nogensinde at have lært det. Med et lille trick havde jeg kørekort til det hele. Under udstillingen faldt der en bemærkning om, at jeg havde lavet et feministisk værk. Jeg blev forurettet, måske fordi jeg vidste at værket nu blev placeret i en kategori, hvor gæsten, der havde afleveret bemærkningen - en mand - ville tage værket mindre alvorligt. "Feministisk" - det klingede noget out dated. Utidigt, og dermed uvedkommende. Jeg selv så ikke "License to it all" som en feministisk installation. Jeg så ikke figuren i værket som en undertrykt figur, der protesterede, men som én, der havde alle muligheder. Jeg ville spytte alle mine actiondrømme ud og ikke mindst manifestere dem som realiserbare for øjnene af beskueren. Jeg mente, at jeg hermed udstillede et alment menneskeligt behov. Hvad jeg helt overså, men senere fik øjnene op for, var hvor indædt jeg havde forsøgt at fortælle, at mine actiondrømme var mindst lige så store og vilde som mandens. Jeg ønskede også at køre en stor lastbil, en tank, osv. Jeg var ude på at sidestille vores drømme og dermed ligestille vores position. Jeg har på fornemmelsen, at der er mange andre kvindelige kunstnere, der "uden at vide det" har lavet kunst med feministiske budskaber. Jeg har bemærket en særlig forholden sig til kønskamp og ligestilling; man synes måske ikke ligefrem, at ligestillingen er fuldført, men man er bange for ikke at blive taget alvorligt, idet man vælger protesten og det politiske sprog. Der må skiftes strategi, og den nye strategi går i høj grad ud på at give udseende af at have vundet kampen, at være ikke-undertrykt. "Hvis vi siger til os selv og til manden, at vi har alverdens indflydelse og muligheder som kvinder, ja, så har vi det nok også.". Problemet ved denne strategi er, at den forsinker konkrete skridt i ligestillingsprocessen. Vil man gøre et tiltag, må man nærmest liste det ind under et andet navn end feminisme. Vi ender altså op med en underlig under cover-feminisme. Som sagt også på kunstscenen, hvor det kommer bag på kvindelige kunstnere, at de udtrykker et feministisk budskab. Man kan selvfølgelig indvende, at budskabet stadigvæk ligger i værket, selvom kunstneren endnu ikke har set det. Men for at publikum skal blive bevidst om dette, kræver det først og fremmest at kunstneren også bliver det.

Lise Harlev: "License To It All" (Room 46, Århus, Nov., 1996) At first I was simply fascinated by a stupid trick that turned out quite impressively. I glued a photo of myself on to the front window of a truck that I had cut out. I then placed the cardboard-truck in front of a camcorder that was fastened to a skateboard. With this homemade dolly, I walked around the city and in suitable landscapes. On the videotape you will see me smoothly driving a truck, then a tractor, a motorbike, a racer, etc¬even though I haven't the slightest idea of how to do this. With a little trick, I had license to it all.   During the exhibition, a visitor remarked that I had done a feminist piece. I was offended, probably because I knew that with this comment, the work was immediately placed in a category under which the visitor - a man - would take it less seriously. "A feminist piece"¬it sounded somewhat out of season. And consequently: not relevant to the visitor. I didn't look at "License To It All" as a feminist installation myself. I did not consider the character in the piece a surpressed character, making a protest. But someone to whom the world was wide open. I wanted to express my action fantasies and make them seem quite feasible to the spectators. What I completely failed to see, but later realized, was how insistent I had been on proving that my action fantasies were just as powerful as a man's. I too wanted to drive a real truck, a tank, a racer, etc. It was my intention to place the dreams¬and with that, the positions¬of the two sexes on equal footing.

Biografi / Biography:

Lise Harlev Født / born 1973, Danmark
Brigade vej 8, 2 tv, 2200 København N - Ph.32 96 52 56

Uddannelse / Education:
1994-95 Studerende på det fynske Kunstakademi, Student at The Art Academy in Fynen, Odense
1995 - Studerende på / Student at Det Kongelige Danske Kunstakademi, København.

Udstillinger / Exhibitions:
1995 Men Vi Venter på Sommer, Galleri Atterdag, Århus, Container 95, Odense
1996 Stockholm Smart Show, Stockholm, PAW, Holeby, Lolland, Kunstnerne Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, København, Hej, Hvordan Går Det? Det Går Meget Godt, Galleri Eat Me, København, License To It All, Rum 46, Århus,
This Really Nice, Aircondition med gæstelærer /with guest teacher Lothar Hempel, København, Fra Alle Jer Til Alle Os, Rum 46, Århus.
1997 Festattrapper, Den Ny Forårsudstilling, Artroom, København, Den Ny Fest, Aircondition, København.

Stipendier / Scholarship:
Carlsbergs Idéa stipendium / scholarship, 1994

Projekter / Projects:
1996 - 98 Projektkoordinatorgruppe / Projectcoodinatorgroup Aircondition.