 |
 |
Hotel Inter var en performance på vores hotel rum i Istandbul. Vi var på studie tur med kunstakademiet og oplevede enhver hurtig turists trauma ikke at have kontakt med befolkningen. Vi var begge interesseret i kirkegårde og besøgte en på en stor skrænt ned mod byen. Gravene lå som små terasser hele vejen ned. De var af stampet jord ca. 1,50 m lange og 1 m brede. En linie af jord var formet i midten som en forhøjning. På toppen af bakken var der en restaurant ved bordene med rød og hvide duge sad familier og kærstepar. De spiste frokost så vi spiste pandekager. Vores luxus den dag var en taxi hjem, taxa chauføren kørte forbi en vens hus og fik nogle piller til mig, da jeg var slemt forkølet. Tre dage senere lå vi under jord på hotelværelst. Øjenene var fri og vi åndede gennem et Macdonnals sugerør. Værelset var som sædvanligt rodet. De første besøgende var en Tyrkisk performance gruppe fra Istandbull. Vi havde helt glemt deres performance undenfor på gangen. De begyndte at messe med dybe toner og bevæge deres hænder hen over jorden. Alle blev sendt ind to og to. Bagefter var vi exalterede og kroppen føltes afslappet og søvnig.