Sejlet er en del af et samarbejde mellem Elsebeth Jørgensen og Sofie Thorsen. Fotosene viser det første projekt som fandt sted i Sørup, maj 1997. Dette projekt er starten til en række handlinger som fortsætter i efteråret 1997.

   

 

Sejlet kan rulles sammen og transporteres let. Det kan opsættes hvor som helst og på denne måde producere et rum hvor forskellige ting kan finde sted.

Det er hensigten at igangsætte adskillige kunstneriske og sociale aktiviteter som kan udvikle forskellige former for objekter, tekster og værker. Vi inviterer gæster til at deltage i forløbet. Rummet er ikke blot et udstillingsrum men også et laboratorium med produktion.

I Sørup fremstillede vi sejlet af stof som vi fandt på stedet. Vi tog det med i skoven og installerede det. Under forløbet blev der produceret en bog af tegninger som er tegnet af os selv og folk vi inviterede til at tegne.

Det er et foreløbigt eksempel på et objekt som kan udvikles fra aktiviteter omkring sejlet. I øjeblikket udvikler vi en mere permanent version af dette mobile rum som i den nære fremtid skal tages i brug på forskellige steder. Det skal være stærkere, skarpere og indgå i en omfattende og længerevarende proces. Dette vil være det visuelle centrum for vores samarbejde fremover og danne ramme for en række handlinger som tager sin start i efteråret 1997.

Vores intentioner med dette nomadiske projekt er at igangsætte en mængde aktiviteter til en "non-stop" ukontollabel proces som med tiden vil danne et stort socialt og fortællende kunstnerisk rum.

Elsebeth Jørgensen og Sofie Thorsen.